15. Han siger til dem: »Men I, hvem sige I, at jeg er?«
16. Da svarede Simon Peter og sagde: »Du er Kristus, den levende Guds Søn.«
17. Og Jesus svarede og sagde til ham: »Salig er du, Simon Jonas's Søn! thi Kød og Blod har ikke aabenbaret dig det, men min Fader, som er i Himlene.
18. Saa siger jeg ogsaa dig, at du er Petrus, og paa denne Klippe vil jeg bygge min Menighed, og Dødsrigets Porte skulle ikke faa Overhaand over den.
19. Og jeg vil give dig Himmeriges Riges Nøgler, og hvad du binder paa Jorden, det skal være bundet i Himlene, og hvad du løser paa Jorden, det skal være løst i Himlene.«
20. Da bød han sine Disciple, at de maatte ikke sige til nogen at han var Kristus.
21. Fra den Tid begyndte Jesus at give sine Disciple til Kende, at han skulde gaa til Jerusalem og lide meget af de Ældste og Ypperstepræsterne og de skriftkloge og ihjelslaas og oprejses paa den tredje Dag.
22. Og Peter tog ham til Side, begyndte at sætte ham i Rette og sagde: »Gud bevare dig, Herre; dette skal ingenlunde ske dig!«
23. Men han vendte sig og sagde til Peter: »Vig bag mig, Satan! du er mig en Forargelse; thi du sanser ikke, hvad Guds er, men hvad Menneskers er.«
24. Da sagde Jesus til sine Disciple: »Vil nogen komme efter mig, han fornægte sig selv og tage sit Kors op og følge mig!
25. Thi den, som vil frelse sit Liv, skal miste det; men den, som mister sit Liv for min Skyld, skal bjærge det.
26. Thi hvad gavner det et Menneske, om han vinder den hele Verden, men maa bøde med sin Sjæl? Eller hvad kan et Menneske give til Vederlag for sin Sjæl?