Matthæus 15:12-18 Dansk Bibel 1907-1931 (DNKB)

12. Da kom hans Disciple hen og sagde til ham: »Ved du, at Farisæerne bleve forargede, da de hørte den Tale?«

13. Men han svarede og sagde: »Enhver Plantning, som min himmelske Fader ikke har plantet, skal oprykkes med Rode.

14. Lader dem fare, det er blinde Vejledere for blinde; men naar en blind leder en blind, falde de begge i Graven.«

15. Men Peter svarede og sagde til ham: »Forklar os Lignelsen!«

16. Og han sagde: »Ere ogsaa I endnu saa uforstandige?

17. Forstaar I endnu ikke, at alt, hvad der gaar ind i Munden, gaar i Bugen og føres ud ad den naturlige Vej?

18. Men det, som gaar ud af Munden, kommer ud fra Hjertet, og det gør Mennesket urent.

Matthæus 15