23. Men Jesus sagde til ham: »Om du formaar! Alle Ting ere mulige for den, som tror.«
24. Straks raabte Barnets Fader og sagde med Taarer: »Jeg tror, hjælp min Vantro!«
25. Men da Jesus saa, at Skaren stimlede sammen, truede han den urene Aand og sagde til den: »Du maalløse og døve Aand! jeg byder dig, far ud af ham, og far ikke mere ind i ham!«
26. Da skreg og sled den meget i ham og for ud, og han blev ligesom død, saa at de fleste sagde: »Han er død.«
27. Men Jesus tog ham ved Haanden og rejste ham op; og han stod op.
28. Og da han var kommen ind i et Hus, spurgte hans Disciple ham i Enrum: »Hvorfor kunde vi ikke uddrive den?«