6. Og han forundrede sig over deres Vantro. Og han gik om i Landsbyerne der omkring og lærte.
7. Og han hidkalder de tolv, og han begyndte at udsende dem, to og to, og gav dem Magt over de urene Aander.
8. Og han bød dem, at de skulde intet tage med paa Vejen uden en Stav alene, ikke Brød, ikke Taske, ikke Kobber i Bæltet,
9. men have Sko paa og: »Ifører eder ikke to Kjortler!«
10. Og han sagde til dem: »Hvor I komme ind i et Hus, der skulle I blive, indtil I drage bort fra Stedet.
11. Og hvor man ikke vil modtage eder og ikke vil høre eder, der skulle I gaa bort fra og afryste Støvet under eders Fødder til Vidnesbyrd imod dem.«
12. Og de gik ud og prædikede, at man skulde omvende sig.
13. Og de dreve onde Aander ud og salvede mange syge med Olie og helbredte dem.
14. Og Kong Herodes hørte det (thi hans Navn var blevet bekendt), og han sagde: »Johannes Døberen er oprejst fra de døde, og derfor virke Kræfterne i ham.«
15. Andre sagde: »Det er Elias;« men andre sagde: »Det er en Profet ligesom en af Profeterne.«
16. Men da Herodes hørte det, sagde han: »Johannes, som jeg har ladet halshugge, han er oprejst.«
17. Thi Herodes havde selv sendt Bud og ladet Johannes gribe og kaste i Fængsel for sin Broder Filips Hustru, Herodias's Skyld; thi han havde taget hende til Ægte.
18. Johannes sagde nemlig til Herodes: »Det er dig ikke tilladt at have din Broders Hustru.«
19. Men Herodias bar Nag til ham og vilde gerne slaa ham ihjel, og hun kunde det ikke.
20. Thi Herodes frygtede for Johannes, fordi han vidste, at han var en retfærdig og hellig Mand, og han holdt sin Haand over ham; og naar han hørte ham, var han tvivlraadig om mange Ting, og han hørte ham gerne.
21. Og da der kom en belejlig Dag, da Herodes paa sin Fødselsdag gjorde et Gæstebud for sine Stormænd og Krigsøversterne og de ypperste i Galilæa,