46. Og da han havde taget Afsked med dem, gik han op paa Bjerget for at bede.
47. Og da det var blevet silde, var Skibet midt paa Søen og han alene paa Landjorden.
48. Og da han saa, at de havde deres Nød med at ro (thi Vinden var dem imod); kommer han ved den fjerde Nattevagt til dem vandrende paa Søen. Og han vilde gaa dem forbi.
49. Men da de saa ham vandre paa Søen, mente de, at det var et Spøgelse, og de skrege.