16. Men da Herodes hørte det, sagde han: »Johannes, som jeg har ladet halshugge, han er oprejst.«
17. Thi Herodes havde selv sendt Bud og ladet Johannes gribe og kaste i Fængsel for sin Broder Filips Hustru, Herodias's Skyld; thi han havde taget hende til Ægte.
18. Johannes sagde nemlig til Herodes: »Det er dig ikke tilladt at have din Broders Hustru.«
19. Men Herodias bar Nag til ham og vilde gerne slaa ham ihjel, og hun kunde det ikke.
20. Thi Herodes frygtede for Johannes, fordi han vidste, at han var en retfærdig og hellig Mand, og han holdt sin Haand over ham; og naar han hørte ham, var han tvivlraadig om mange Ting, og han hørte ham gerne.
21. Og da der kom en belejlig Dag, da Herodes paa sin Fødselsdag gjorde et Gæstebud for sine Stormænd og Krigsøversterne og de ypperste i Galilæa,
22. og da selve Herodias's Datter kom ind og dansede, behagede hun Herodes og Gæsterne. Og Kongen sagde til Pigen: »Bed mig, om hvad som helst du vil, saa vil jeg give dig det.«
23. Og han svor hende til og sagde: »Hvad som helst du beder om, vil jeg give dig, indtil Halvdelen af mit Rige.«
24. Og hun gik ud og sagde til sin Moder: »Hvad skal jeg bede om?« Men hun sagde: »Om Johannes Døberens Hoved.«
25. Og hun gik straks skyndsomt ind til Kongen, bad og sagde: »Jeg vil, at du straks giver mig Johannes Døberens Hoved paa et Fad.«
26. Om end Kongen blev meget bedrøvet, vilde han dog for Edernes og Gæsternes Skyld ikke afvise hende: