35. Endnu medens han talte, komme nogle fra Synagogeforstanderens Hus og sige: »Din Datter er død, hvorfor umager du Mesteren længere?«
36. Men Jesus hørte det Ord, som blev sagt, og han siger til Synagogeforstanderen: »Frygt ikke, tro blot!«
37. Og han tilstedte ingen at følge med sig uden Peter og Jakob og Johannes, Jakobs Broder.
38. Og de komme ind i Synagogeforstanderens Hus, og han ser en larmende Hob, der græd og hylede meget.
39. Og han gaar ind og siger til dem: »Hvorfor larme og græde I? Barnet er ikke død, men det sover.«