Markus 16:11-20 Dansk Bibel 1907-1931 (DNKB)

11. Og da disse hørte, at han levede og var set af hende, troede de det ikke.

12. Men derefter aabenbaredes han for to af dem paa Vejen i en anden Skikkelse, medens de gik ud paa Landet.

13. Og disse gik hen og forkyndte de andre det. Ikke heller dem troede de.

14. Siden aabenbaredes han for de elleve selv, medens de sade til Bords, og han bebrejdede dem deres Vantro og Hjerters Haardhed, fordi de ikke havde troet dem, som havde set ham opstanden.

15. Og han sagde til dem: »Gaar ud i al Verden og prædiker Evangeliet for al Skabningen!

16. Den, som tror og bliver døbt, skal blive frelst; men den, som ikke tror, skal blive fordømt.

17. Men disse Tegn skulle følge dem, som tro: I mit Navn skulle de uddrive onde Aander; de skulle tale med nye Tunger;

18. de skulle tage paa Slanger, og dersom de drikke nogen Gift, skal det ikke skade dem; paa syge skulle de lægge Hænder, og de skulle helbredes.«

19. Saa blev Herren, efter at han havde talt med dem, optagen til Himmelen og satte sig ved Guds højre Haand.

20. Men de gik ud og prædikede alle Vegne, idet Herren arbejdede med og stadfæstede Ordet ved de medfølgende Tegn.]

Markus 16