42. Staar op, lader os gaa; se, han, som forraader mig, er nær.«
43. Og straks, medens han endnu talte, kommer Judas, en af de tolv, og med ham en stor Skare med Sværd og Knipler fra Ypperstepræsterne og de skriftkloge og de Ældste.
44. Men han, som forraadte ham, havde givet dem et aftalt Tegn og sagt: »Den, som jeg kysser, ham er det; griber ham, og fører ham sikkert bort!«
45. Og da han kom, traadte han straks hen til ham og siger: »Rabbi! Rabbi!« og han kyssede ham.
46. Men de lagde Haand paa ham og grebe ham.
47. Men en af dem, som stode hos, drog Sværdet, slog Ypperstepræstens Tjener og afhuggede hans Øre.
48. Og Jesus svarede og sagde til dem: »I ere gaaede ud som imod en Røver, med Sværd og med Knipler for at fange mig.
49. Daglig var jeg hos eder i Helligdommen og lærte, og I grebe mig ikke; men dette sker, for at Skrifterne skulle opfyldes.«
50. Og de forlode ham alle og flyede.
51. Og en enkelt, et ungt Menneske, som havde et Linklæde over det blotte Legeme, fulgte med ham; og de gribe ham;
52. men han slap Linklædet og flygtede nøgen.
53. Og de førte Jesus hen til Ypperstepræsten; og alle Ypperstepræsterne og de Ældste og de skriftkloge komme sammen hos ham.