Markus 14:36-53 Dansk Bibel 1907-1931 (DNKB)

36. Og han sagde: »Abba Fader! alting er dig muligt; tag denne Kalk fra mig; dog ikke hvad jeg vil, men hvad du vil.«

37. Og han kommer og finder dem sovende og siger til Peter: »Simon, sover du? Kunde du ikke vaage een Time?

38. Vaager, og beder, for at I ikke skulle falde i Fristelse; Aanden er vel redebon, men Kødet er skrøbeligt.«

39. Og han gik atter hen og bad og sagde det samme Ord,

40. Og han vendte tilbage og fandt dem atter sovende; thi deres Øjne vare betyngede, og de vidste ikke, hvad de skulde svare ham.

41. Og han kommer tredje Gang og siger til dem: »Sove I fremdeles og hvile eder? Det er nok; Timen er kommen; se, Menneskesønnen forraades i Synderes Hænder.

42. Staar op, lader os gaa; se, han, som forraader mig, er nær.«

43. Og straks, medens han endnu talte, kommer Judas, en af de tolv, og med ham en stor Skare med Sværd og Knipler fra Ypperstepræsterne og de skriftkloge og de Ældste.

44. Men han, som forraadte ham, havde givet dem et aftalt Tegn og sagt: »Den, som jeg kysser, ham er det; griber ham, og fører ham sikkert bort!«

45. Og da han kom, traadte han straks hen til ham og siger: »Rabbi! Rabbi!« og han kyssede ham.

46. Men de lagde Haand paa ham og grebe ham.

47. Men en af dem, som stode hos, drog Sværdet, slog Ypperstepræstens Tjener og afhuggede hans Øre.

48. Og Jesus svarede og sagde til dem: »I ere gaaede ud som imod en Røver, med Sværd og med Knipler for at fange mig.

49. Daglig var jeg hos eder i Helligdommen og lærte, og I grebe mig ikke; men dette sker, for at Skrifterne skulle opfyldes.«

50. Og de forlode ham alle og flyede.

51. Og en enkelt, et ungt Menneske, som havde et Linklæde over det blotte Legeme, fulgte med ham; og de gribe ham;

52. men han slap Linklædet og flygtede nøgen.

53. Og de førte Jesus hen til Ypperstepræsten; og alle Ypperstepræsterne og de Ældste og de skriftkloge komme sammen hos ham.

Markus 14