34. Og han siger til dem: »Min Sjæl er dybt bedrøvet indtil Døden; bliver her og vaager!«
35. Og han gik lidt frem, kastede sig ned paa Jorden og bad om, at den Time maatte gaa ham forbi, om det var muligt.
36. Og han sagde: »Abba Fader! alting er dig muligt; tag denne Kalk fra mig; dog ikke hvad jeg vil, men hvad du vil.«
37. Og han kommer og finder dem sovende og siger til Peter: »Simon, sover du? Kunde du ikke vaage een Time?
38. Vaager, og beder, for at I ikke skulle falde i Fristelse; Aanden er vel redebon, men Kødet er skrøbeligt.«