Markus 14:19-31 Dansk Bibel 1907-1931 (DNKB)

19. De begyndte at bedrøves og at sige til ham, en efter en: »Det er dog vel ikke mig?«

20. Men han sagde til dem: »En af de tolv, den, som dypper med mig i Fadet.

21. Thi Menneskesønnen gaar vel bort, som der er skrevet om ham; men ve det, Menneske ved hvem Menneskesønnen bliver forraadt! Det var godt for det Menneske, om han ikke var født.«

22. Og medens de spiste, tog han Brød, velsignede og brød det og gav dem det og sagde: »Tager det; dette er mit Legeme.«

23. Og han tog en Kalk, takkede og gav dem den; og de drak alle deraf.

24. Og han sagde til dem: »Dette er mit Blod, Pagtens, hvilket udgydes for mange.

25. Sandelig, siger jeg eder, at jeg skal ingen Sinde mere drikke af Vintræets Frugt indtil den Dag, da jeg skal drikke den ny i Guds Rige.«

26. Og da de havde sunget Lovsangen, gik de ud til Oliebjerget.

27. Og Jesus siger til dem: »I skulle alle forarges; thi der er skrevet: Jeg vil slaa Hyrden, og Faarene skulle adspredes.

28. Men efter at jeg er bleven oprejst, vil jeg gaa forud for eder til Galilæa.«

29. Men Peter sagde til ham: »Dersom de endog alle forarges, vil jeg dog ikke forarges.«

30. Og Jesus siger til ham: »Sandelig siger jeg dig, i Dag, i denne Nat, førend Hanen galer to Gange, skal du fornægte mig tre Gange.«

31. Men han sagde end yderligere: »Om jeg end skulde dø med dig, vil jeg ingenlunde fornægte dig.« Men ligesaa sagde de ogsaa alle.

Markus 14