Markus 14:17-36 Dansk Bibel 1907-1931 (DNKB)

17. Og da det var blevet Aften, kommer han med de tolv.

18. Og medens de sade til Bords og spiste, sagde Jesus: »Sandelig, siger jeg eder, en af eder, som spiser med mig, vil forraade mig.«

19. De begyndte at bedrøves og at sige til ham, en efter en: »Det er dog vel ikke mig?«

20. Men han sagde til dem: »En af de tolv, den, som dypper med mig i Fadet.

21. Thi Menneskesønnen gaar vel bort, som der er skrevet om ham; men ve det, Menneske ved hvem Menneskesønnen bliver forraadt! Det var godt for det Menneske, om han ikke var født.«

22. Og medens de spiste, tog han Brød, velsignede og brød det og gav dem det og sagde: »Tager det; dette er mit Legeme.«

23. Og han tog en Kalk, takkede og gav dem den; og de drak alle deraf.

24. Og han sagde til dem: »Dette er mit Blod, Pagtens, hvilket udgydes for mange.

25. Sandelig, siger jeg eder, at jeg skal ingen Sinde mere drikke af Vintræets Frugt indtil den Dag, da jeg skal drikke den ny i Guds Rige.«

26. Og da de havde sunget Lovsangen, gik de ud til Oliebjerget.

27. Og Jesus siger til dem: »I skulle alle forarges; thi der er skrevet: Jeg vil slaa Hyrden, og Faarene skulle adspredes.

28. Men efter at jeg er bleven oprejst, vil jeg gaa forud for eder til Galilæa.«

29. Men Peter sagde til ham: »Dersom de endog alle forarges, vil jeg dog ikke forarges.«

30. Og Jesus siger til ham: »Sandelig siger jeg dig, i Dag, i denne Nat, førend Hanen galer to Gange, skal du fornægte mig tre Gange.«

31. Men han sagde end yderligere: »Om jeg end skulde dø med dig, vil jeg ingenlunde fornægte dig.« Men ligesaa sagde de ogsaa alle.

32. Og de komme til en Gaard, hvis Navn var Gethsemane; og han siger til sine Disciple »Sætter eder her, imedens jeg beder.«

33. Og han tager Peter og Jakob og Johannes med sig, og han begyndte at forfærdes og svarlig at ængstes.

34. Og han siger til dem: »Min Sjæl er dybt bedrøvet indtil Døden; bliver her og vaager!«

35. Og han gik lidt frem, kastede sig ned paa Jorden og bad om, at den Time maatte gaa ham forbi, om det var muligt.

36. Og han sagde: »Abba Fader! alting er dig muligt; tag denne Kalk fra mig; dog ikke hvad jeg vil, men hvad du vil.«

Markus 14