1. Men to Dage derefter var det Paaske og de usyrede Brøds Højtid. Og Ypperstepræsterne og de skriftkloge søgte, hvorledes de med List kunde gribe og ihjelslaa ham.
2. Thi de sagde: »Ikke paa Højtiden, for at der ikke skal blive Oprør iblandt Folket.«
3. Og da han var i Bethania, i Simon den spedalskes Hus, kom der, medens han sad til Bords, en Kvinde, som havde en Alabastkrukke med ægte, saare kostbar Nardussalve; og hun sønderbrød Alabastkrukken og udgød den paa hans Hoved.
4. Men der var nogle, som bleve vrede hos sig selv og sagde: »Hvortil er denne Spilde af Salven sket?
5. Denne Salve kunde jo være solgt for mere end tre Hundrede Denarer og være given til de fattige.« Og de overfusede hende.
6. Men Jesus sagde: »Lader hende være, hvorfor volde I hende Fortrædeligheder? Hun har gjort en god Gerning imod mig.
7. De fattige have I jo altid hos eder, og naar I ville, kunne I gøre vel imod dem; men mig have I ikke altid.
8. Hun gjorde, hvad hun kunde; hun salvede forud mit Legeme til Begravelsen.
9. Sandelig, siger jeg eder, hvor som helst i hele Verden Evangeliet bliver prædiket, skal ogsaa det, som hun har gjort, omtales til hendes Ihukommelse.«
10. Og Judas Iskariot, en af de tolv, gik hen til Ypperstepræsterne for at forraade ham til dem.
11. Men da de hørte det, bleve de glade, og de lovede at give ham Penge; og han søgte, hvorledes han kunde faa Lejlighed til at forraade ham.
12. Og paa de usyrede Brøds første Dag, da man slagtede Paaskelammet, sige hans Disciple til ham: »Hvor vil du, at vi skulle gaa hen og træffe Forberedelse til, at du kan spise Paaskelammet?«
13. Og han sender to af sine Disciple og siger til dem: »Gaar ind i Staden, saa skal der møde eder en Mand, som bærer en Vandkrukke; følger ham;