34. Og da Jesus saa, at han svarede forstandigt, sagde han til ham: »Du er ikke langt fra Guds Rige.« Og ingen vovede mere at rette Spørgsmaal til ham.
35. Og da Jesus lærte i Helligdommen, tog han til Orde og sagde: »Hvorledes sige de skriftkloge, at Kristus er Davids Søn?
36. David selv sagde ved den Helligaand: Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min, højre Haand, indtil jeg faar lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fødder.
37. David selv kalder ham Herre; hvorledes er han da hans Søn?« Og den store Skare hørte ham gerne.
38. Og han sagde i sin Undervisning: »Tager eder i Vare for de skriftkloge, som gerne ville gaa i lange Klæder og lade sig hilse paa Torvene
39. og gerne ville have de fornemste Pladser i Synagogerne og sidde øverst til Bords ved Maaltiderne;
40. de, som opæde Enkers Huse og paa Skrømt bede længe, disse skulle faa des haardere Dom.«
41. Og han satte sig lige over for Tempelblokken og saa, hvorledes Mængden lagde Penge i Blokken, og mange rige lagde meget deri.
42. Og der kom en fattig Enke og lagde to Skærve i, hvilket er en Hvid.