13. Og de bare smaa Børn til ham, for at han skulde røre ved dem; men Disciplene truede dem, som bare dem frem.
14. Men da Jesus saa det, blev han vred og sagde til dem: »Lader de smaa Børn komme til mig; formener dem det ikke, thi Guds Rige hører saadanne til.
15. Sandelig, siger jeg eder, den, som ikke modtager Guds Rige ligesom et lille Barn, han skal ingenlunde komme ind i det.«
16. Og han tog dem i Favn og lagde Hænderne paa dem og velsignede dem.
17. Og da han gik ud paa Vejen, løb en hen og faldt paa Knæ for ham og spurgte ham: »Gode Mester! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan arve et evigt Liv?«
18. Men Jesus sagde til ham: »Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god, uden een, nemlig Gud.
19. Du kender Budene: Du maa ikke bedrive Hor; du maa ikke slaa ihjel; du maa ikke stjæle; du maa ikke sige falsk Vidnesbyrd; du maa ikke besvige; ær din Fader og din Moder.«
20. Men han sagde til ham: »Mester! det har jeg holdt alt sammen fra min Ungdom af.«
21. Men Jesus saa paa ham og fattede Kærlighed til ham og sagde til ham: »Een Ting fattes dig; gaa bort, sælg alt, hvad du har, og giv det til de fattige, saa skal du have en Skat i Himmelen; og kom saa og følg mig!«
22. Men han blev ilde til Mode over den Tale og gik bedrøvet bort; thi han havde meget Gods.
23. Og Jesus saa sig omkring og siger til sine Disciple: »Hvor vanskeligt komme de, som have Rigdom, ind i Guds Rige!«
24. Men Disciplene bleve forfærdede over hans Ord. Men Jesus tog atter, til Orde og siger til dem: »Børn, hvor vanskeligt er det, at [de, som forlade sig paa Rigdom, kunne] komme ind i Guds Rige!
25. Det er lettere for en Kamel at gaa igennem et Naaleøje end for en rig at gaa ind i Guds Rige.«
26. Men de forfærdedes overmaade og sagde til hverandre: »Hvem kan da blive frelst?«
27. Jesus saa paa dem og siger: »For Mennesker er det umuligt, men ikke for Gud; thi alle Ting ere mulige for Gud.«
28. Peter tog til Orde og sagde til ham: »Se, vi have forladt alle Ting og fulgt dig.«
29. Jesus sagde: »Sandelig, siger jeg eder, der er ingen, som har forladt Hus eller Brødre eller Søstre eller Moder eller Fader eller Børn eller Marker for min og for Evangeliets Skyld,
30. uden at han jo skal faa hundrede Fold igen, nu i denne Tid Huse og Brødre og Søstre og Mødre og Børn og Marker tillige med Forfølgelser, og i den kommende Verden et evigt Liv.
31. Men mange af de første skulle blive de sidste, og af de sidste de første.«
32. Men de vare paa Vejen op til Jerusalem; og Jesus gik foran dem, og de vare forfærdede, og de, som fulgte med, vare bange. Og han tog atter de tolv til sig og begyndte at sige dem, hvad der skulde times ham: