5. »En Sædemand gik ud at saa sin Sæd; og idet han saaede, faldt noget ved Vejen og blev nedtraadt, og Himmelens Fugle aade det op.
6. Og noget faldt paa Klippen; og da det voksede op, visnede det, fordi det ikke havde Væde.
7. Og noget faldt midt iblandt Torne, og Tornene voksede op med og kvalte det.
8. Og noget faldt i den gode Jord, og det voksede op og bar hundrede Fold Frugt.« Da han sagde dette, raabte han: »Den, som har Øren at høre med, han høre!«
9. Men hans Disciple spurgte ham, hvad denne Lignelse skulde betyde.
10. Og han sagde: »Eder er det givet at kende Guds Riges Hemmeligheder, men de andre i Lignelser, for at de, skønt seende, ikke skulle se, og, skønt hørende, ikke skulle forstaa.
11. Men dette er Lignelsen: Sæden er Guds Ord.
12. Men de ved Vejen ere de, som høre det; derefter kommer Djævelen og tager Ordet bort af deres Hjerte, for at de ikke skulle tro og blive frelste.