41. Og se, det kom en Mand, som hed Jairus, og han var Forstander for Synagogen; og han faldt ned for Jesu Fødder og bad ham komme ind i hans Hus;
42. thi han havde en enbaaren Datter, omtrent tolv Aar gammel, og hun droges med Døden. Men idet han gik, trængte Skarerne sig sammen om ham.
43. Og en Kvinde, som havde haft Blodflod i tolv Aar og havde kostet al sin Formue paa Læger og ikke kunde blive helbredt af nogen,
44. hun gik til bagfra og rørte ved Fligen af hans Klædebon, og straks standsedes hendes Blodflod.
45. Og Jesus sagde: »Hvem var det, som rørte ved mig?« Men da alle nægtede det, sagde Peter og de, som vare med ham: »Mester! Skarerne trykke og trænge dig, og du siger: Hvem var det, som rørte ved mig?«
46. Men Jesus sagde: »Der rørte nogen ved mig; thi jeg mærkede, at der udgik en Kraft fra mig.«
47. Men da Kvinden saa, at det ikke var skjult, kom hun bævende og faldt ned for ham og fortalte i alt Folkets Paahør, af hvad Aarsag hun havde rørt ved ham, og hvorledes hun straks var bleven helbredt.