19. og sendte dem til Herren og lod sige: »Er du den, som kommer, eller skulle vi vente en anden?«
20. Og da Mændene kom til ham, sagde de: »Johannes Døberen har sendt os til dig og lader sige: Er du den, som kommer, eller skulle vi vente en anden?«
21. I den samme Time helbredte han mange for Sygdomme og Plager og onde Aander og skænkede mange blinde Synet.
22. Og han svarede og sagde til dem: »Gaar hen, og forkynder Johannes de Ting, som I have set og hørt: Blinde se, lamme gaa, spedalske renses, døve høre, døde staa op, Evangeliet forkyndes for fattige;
23. og salig er den, som ikke forarges paa mig.«
24. Men da Johannes's Sendebud vare gaaede bort, begyndte han at sige til Skarerne om Johannes: »Hvad gik I ud i Ørkenen at skue? Et Rør, som bevæges hid og did af Vinden?
25. Eller hvad gik I ud at se? Et Menneske, iført bløde Klæder? Se, de, som leve i prægtige Klæder og i Vellevned, ere i Kongsgaardene.