36. Men ogsaa Stridsmændene spottede ham, idet de traadte til, rakte ham Eddike og sagde:
37. »Dersom du er Jødernes Konge, da frels dig selv!«
38. Men der var ogsaa sat en Overskrift over ham [skreven paa Græsk og Latin og Hebraisk]: »Denne er Jødernes Konge.«
39. Men en af de ophængte Misdædere spottede ham og sagde: »Er du ikke Kristus? Frels dig selv og os!«
40. Men den anden svarede og irettesatte ham og sagde: »Frygter heller ikke du Gud, da du er under den samme Dom?
41. Og vi ere det med Rette; thi vi faa igen, hvad vore Gerninger have forskyldt; men denne gjorde intet uskikkeligt.«
42. Og han sagde: »Jesus! kom mig i Hu, naar du kommer i dit Rige!«
43. Og han sagde til ham: »Sandelig, siger jeg dig, i Dag skal du være med mig i Paradiset.«
44. Og det var nu ved den sjette Time, og der blev Mørke over hele Landet indtil den niende Time,
45. idet Solen formørkedes; og Forhænget i Templet splittedes midt over.
46. Og Jesus raabte med høj Røst og sagde: »Fader! i dine Hænder befaler jeg min Aand;« og da han havde sagt det, udaandede han.
47. Men da Høvedsmanden saa det, som skete, gav han Gud Æren og sagde: »I Sandhed, dette Menneske var retfærdigt.«
48. Og alle Skarerne, som vare komne sammen til dette Skue, sloge sig for Brystet, da de saa, hvad der skete, og vendte tilbage.
49. Men alle hans Kyndinge stode langt borte, ligesaa de Kvinder, som fulgte med ham fra Galilæa, og saa dette.
50. Og se, en Mand ved Navn Josef, som var Raadsherre, en god og retfærdig Mand,
51. han havde ikke samtykket i deres Raad og Gerning, han var fra Arimathæa, en jødisk By, og han forventede Guds Rige;
52. han gik til Pilatus og bad om Jesu Legeme.