35. Og Folket stod og saa til; men ogsaa Raadsherrerne spottede ham og sagde: »Andre har han frelst, lad ham frelse sig selv, dersom han er Guds Kristus, den udvalgte.«
36. Men ogsaa Stridsmændene spottede ham, idet de traadte til, rakte ham Eddike og sagde:
37. »Dersom du er Jødernes Konge, da frels dig selv!«
38. Men der var ogsaa sat en Overskrift over ham [skreven paa Græsk og Latin og Hebraisk]: »Denne er Jødernes Konge.«
39. Men en af de ophængte Misdædere spottede ham og sagde: »Er du ikke Kristus? Frels dig selv og os!«
40. Men den anden svarede og irettesatte ham og sagde: »Frygter heller ikke du Gud, da du er under den samme Dom?
41. Og vi ere det med Rette; thi vi faa igen, hvad vore Gerninger have forskyldt; men denne gjorde intet uskikkeligt.«
42. Og han sagde: »Jesus! kom mig i Hu, naar du kommer i dit Rige!«
43. Og han sagde til ham: »Sandelig, siger jeg dig, i Dag skal du være med mig i Paradiset.«
44. Og det var nu ved den sjette Time, og der blev Mørke over hele Landet indtil den niende Time,
45. idet Solen formørkedes; og Forhænget i Templet splittedes midt over.
46. Og Jesus raabte med høj Røst og sagde: »Fader! i dine Hænder befaler jeg min Aand;« og da han havde sagt det, udaandede han.
47. Men da Høvedsmanden saa det, som skete, gav han Gud Æren og sagde: »I Sandhed, dette Menneske var retfærdigt.«