1. Og det skete paa en af de Dage, medens han lærte Folket i Helligdommen og forkyndte Evangeliet, da traadte Ypperstepræsterne og de skriftkloge tillige med de Ældste hen til ham.
2. Og de talte til ham og sagde: »Sig os, af hvad Magt gør du disse Ting, eller hvem er det, som har givet dig denne Magt?«
3. Men han svarede og sagde til dem: »Ogsaa jeg vil spørge eder om en Ting, siger mig det:
4. Johannes's Daab, var den fra Himmelen eller fra Mennesker?«
5. Men de overvejede med hverandre og sagde: »Sige vi: Fra Himmelen, da vil han sige: Hvorfor troede I ham ikke?
6. Men sige vi: Fra Mennesker, da vil hele Folket stene os; thi det er overbevist om, at Johannes var en Profet.«
7. Og de svarede, at de vidste ikke hvorfra.
8. Og Jesus sagde til dem: »Saa siger ikke heller jeg eder, af hvad Magt jeg gør disse Ting.«