1. Men han talte til dem en Lignelse om, at de burde altid bede og ikke blive trætte,
2. og sagde: »Der var i en By en Dommer, som ikke frygtede Gud og ikke undsaa sig for noget Menneske.
3. Og der var en Enke i den By, og hun kom til ham og sagde: Skaf mig Ret over min Modpart!
4. Og længe vilde han ikke. Men derefter sagde han ved sig selv: Om jeg end ikke frygter Gud, ej heller undser mig for noget Menneske,
5. saa vil jeg dog, efterdi denne Enke volder mig Besvær, skaffe Hende Ret, for at hun ikke uophørligt skal komme og plage mig.«
6. Men Herren sagde: »Hører, hvad den uretfærdige Dommer siger!
7. Skulde da Gud ikke skaffe sine udvalgte Ret, de, som raabe til ham Dag og Nat? og er han ikke langmodig, naar det gælder dem?
8. Jeg siger eder, han skal skaffe dem Ret i Hast. Men mon Menneskesønnen, naar han kommer, vil finde Troen paa Jorden?«
9. Men han sagde ogsaa til nogle, som stolede paa sig selv, at de vare retfærdige, og foragtede de andre, denne Lignelse:
10. »Der gik to Mænd op til Helligdommen for at bede; den ene var en Farisæer, og den anden en Tolder.