24. Thi ligesom Lynet, naar det lyner fra den ene Side af Himmelen, skinner til den anden Side af Himmelen, saaledes skal Menneskesønnen være paa sin Dag.
25. Men først bør han lide meget og forkastes af denne Slægt.
26. Og som det skete i Noas Dage, saaledes skal det ogsaa være i Menneskesønnens Dage:
27. De spiste, drak, toge til Ægte, bleve bortgiftede indtil den Dag, da Noa gik ind i Arken, og Syndfloden kom og ødelagde alle.
28. Ligeledes, som det skete i Loths Dage: De spiste, drak, købte, solgte, plantede, byggede;
29. men paa den Dag, da Loth gik ud af Sodoma, regnede Ild og Svovl ned fra Himmelen og ødelagde dem alle:
30. paa samme Maade skal det være paa den Dag, da Menneskesønnen aabenbares.
31. Paa den Dag skal den, som er paa Taget og har sine Ejendele i Huset, ikke stige ned for at hente dem; og ligesaa skal den, som er paa Marken, ikke vende tilbage igen!
32. Kommer Loths Hustru i Hu!
33. Den, som søger at bjærge sit Liv, skal miste det; og den, som mister det, skal beholde Livet.
34. Jeg siger eder: I den Nat skulle to Mænd være paa eet Leje; den ene skal tages med, og den anden skal lades tilbage.
35. To Kvinder skulle male paa samme Kværn; den ene skal tages med, og den anden skal lades tilbage.
36. [To Mænd skulle være paa Marken; den ene skal tages med, og den anden skal lades tilbage.«]
37. Og de svare og sige til ham: »Hvor, Herre?« Men han sagde til dem: »Hvor Aadselet er, der ville ogsaa Ørnene samle sig.«