20. Men en fattig ved Navn Lazarus var lagt ved hans Port, fuld af Saar.
21. Og han attraaede at mættes af det, som faldt fra den Riges Bord; men ogsaa Hundene kom og slikkede hans Saar.
22. Men det skete, at den fattige døde, og at han blev henbaaren af Englene i Abrahams Skød; men den rige døde ogsaa og blev begravet.
23. Og da han slog sine Øjne op i Dødsriget, hvor han var i Pine, ser han Abraham langt borte og Lazarus i hans Skød.
24. Og han raabte og sagde: Fader Abraham! forbarm dig over mig, og send Lazarus, for at han kan dyppe det yderste af sin Finger i Vand og læske min Tunge; thi jeg pines svarlig i denne Lue.