7. Ja, endog Haarene paa eders Hoved ere alle talte; frygter ikke, I ere mere værd end mange Spurve.
8. Men jeg siger eder: Enhver, som vedkender sig mig for Menneskene, ham vil ogsaa Menneskesønnen vedkende sig for Guds Engle.
9. Og den, som har fornægtet mig for Menneskene, skal fornægtes for Guds Engle.
10. Og enhver, som taler et Ord imod Menneskesønnen, ham skal det forlades; men den, som har talt bespotteligt imod den Helligaand, ham skal det ikke forlades.
11. Men naar de føre eder frem for Synagogerne og Øvrighederne og Myndighederne, da bekymrer eder ikke for, hvorledes eller hvormed I skulle forsvare eder, eller hvad I skulle sige.
12. Thi den Helligaand skal lære eder i den samme Time, hvad I bør sige.«
13. Men en af Skaren sagde til ham: »Mester! sig til min Broder, at han skal dele Arven med mig.«
14. Men han sagde til ham: »Menneske! hvem har sat mig til Dommer eller Deler over eder?«
15. Og han sagde til dem: »Ser til og vogter eder for al Havesyge; thi ingens Liv beror paa, hvad han ejer, selv om han har Overflod.«
16. Og han sagde en Lignelse til dem: »Der var en rig Mand, hvis Mark havde baaret godt.
17. Og han tænkte ved sig selv og sagde: Hvad skal jeg gøre? thi jeg har ikke Rum, hvori jeg kan samle min Afgrøde.
18. Og han sagde: Dette vil jeg gøre, jeg vil nedbryde mine Lader og bygge dem større, og jeg vil samle deri al min Afgrøde og mit Gods;
19. og jeg vil sige til min Sjæl: Sjæl! du har mange gode Ting liggende for mange Aar; slaa dig til Ro, spis, drik, vær lystig!
20. Men Gud sagde til ham: Du Daare! i denne Nat kræves din Sjæl af dig; men hvem skal det høre til, som du har beredt?
21. Saaledes er det med den, som samler sig Skatte og ikke er rig i Gud.«
22. Men han sagde til sine Disciple: »Derfor siger jeg eder: Bekymrer eder ikke for Livet, hvad I skulle spise; ikke heller for Legemet, hvad I skulle iføre eder.
23. Livet er mere end Maden, og Legemet mere end Klæderne.
24. Giver Agt paa Ravnene, at de hverken saa eller høste og de have ikke Forraadskammer eller Lade, og Gud føder dem; hvor langt mere værd end Fuglene ere dog I?