Lukas 12:13-22 Dansk Bibel 1907-1931 (DNKB)

13. Men en af Skaren sagde til ham: »Mester! sig til min Broder, at han skal dele Arven med mig.«

14. Men han sagde til ham: »Menneske! hvem har sat mig til Dommer eller Deler over eder?«

15. Og han sagde til dem: »Ser til og vogter eder for al Havesyge; thi ingens Liv beror paa, hvad han ejer, selv om han har Overflod.«

16. Og han sagde en Lignelse til dem: »Der var en rig Mand, hvis Mark havde baaret godt.

17. Og han tænkte ved sig selv og sagde: Hvad skal jeg gøre? thi jeg har ikke Rum, hvori jeg kan samle min Afgrøde.

18. Og han sagde: Dette vil jeg gøre, jeg vil nedbryde mine Lader og bygge dem større, og jeg vil samle deri al min Afgrøde og mit Gods;

19. og jeg vil sige til min Sjæl: Sjæl! du har mange gode Ting liggende for mange Aar; slaa dig til Ro, spis, drik, vær lystig!

20. Men Gud sagde til ham: Du Daare! i denne Nat kræves din Sjæl af dig; men hvem skal det høre til, som du har beredt?

21. Saaledes er det med den, som samler sig Skatte og ikke er rig i Gud.«

22. Men han sagde til sine Disciple: »Derfor siger jeg eder: Bekymrer eder ikke for Livet, hvad I skulle spise; ikke heller for Legemet, hvad I skulle iføre eder.

Lukas 12