22. Alle Ting ere mig overgivne af min Fader; og ingen kender, hvem Sønnen er, uden Faderen, og hvem Faderen er, uden Sønnen og den, for hvem Sønnen vil aabenbare ham.«
23. Og han vendte sig til Disciplene og sagde særligt til dem: »Salige ere de Øjne, som se det, I se.
24. Thi jeg siger eder, at mange Profeter og Konger have ville se det, I se, og have ikke set det, og høre det, I høre, og have ikke hørt det.«
25. Og se, en lovkyndig stod op og fristede ham og sagde: »Mester! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan arve et evigt Liv?«
26. Men han sagde til ham: »Hvad er der skrevet i Loven, hvorledes læser du?«
27. Men han svarede og sagde til ham: »Du skal elske Herren din Gud af hele dit Hjerte og med hele din Sjæl og med hele din Styrke og med hele dit Sind, og din Næste som dig selv.«
28. Men han sagde til ham: »Du svarede ret; gør dette, saa skal du leve.«
29. Men han vilde gøre sig selv retfærdig og sagde til Jesus: »Hvem er da min Næste?«
30. Men Jesus svarede og sagde: »Et Menneske gik ned fra Jerusalem til Jeriko, og han faldt iblandt Røvere, som baade klædte ham af og sloge ham og gik bort og lod ham ligge halvdød.
31. Men ved en Hændelse gik en Præst den samme Vej ned, og da han saa ham, gik han forbi.
32. Ligesaa ogsaa en Levit; da han kom til Stedet, gik han hen og saa ham og gik forbi.
33. Men en Samaritan, som var paa Rejse, kom til ham, og da han saa ham, ynkedes han inderligt.
34. Og han gik hen til ham, forbandt hans Saar og gød Olie og Vin deri, løftede ham op paa sit eget Dyr og førte ham til et Herberge og plejede ham.