Johannes 8:31-42 Dansk Bibel 1907-1931 (DNKB)

31. Jesus sagde da til de Jøder, som vare komne til Tro paa ham: »Dersom I blive i mit Ord, ere I sandelig mine Disciple,

32. og I skulle erkende Sandheden, og Sandheden skal frigøre eder.«

33. De svarede ham: »Vi ere Abrahams Sæd og have aldrig været nogens Trælle; hvorledes siger du da: I skulle vorde frie?«

34. Jesus svarede dem: »Sandelig, sandelig, siger jeg eder, hver den, som gør Synden, er Syndens Træl.

35. Men Trællen bliver ikke i Huset til evig Tid, Sønnen bliver der til evig Tid.

36. Dersom da Sønnen faar frigjort eder, skulle I være virkelig frie.

37. Jeg ved, at I ere Abrahams Sæd; men I søge at slaa mig ihjel, fordi min Tale ikke finder Rum hos eder.

38. Jeg taler det, som jeg har set hos min Fader; saa gøre ogsaa I det, som I have hørt af eders Fader.«

39. De svarede og sagde til ham: »Vor Fader er Abraham.« Jesus sagde til dem: »Dersom I vare Abrahams Børn, gjorde I Abrahams Gerninger.

40. Men nu søge I at slaa mig ihjel, et Menneske, der har sagt eder Sandheden, som jeg har hørt af Gud; dette gjorde Abraham ikke.

41. I gøre eders Faders Gerninger.« De sagde til ham: »Vi ere ikke avlede i Hor; vi have een Fader, Gud.«

42. Jesus sagde til dem: »Dersom Gud var eders Fader, da elskede I mig; thi jeg er udgaaet og kommen fra Gud; thi jeg er heller ikke kommen af mig selv, men han har udsendt mig.

Johannes 8