18. Men Tjenerne og Svendene stode og havde gjort en Kulild (thi det var koldt) og varmede sig; men ogsaa Peter stod hos dem og varmede sig.
19. Ypperstepræsten spurgte nu Jesus om hans Disciple og om hans Lære.
20. Jesus svarede ham: »Jeg har talt frit ud til Verden; jeg har altid lært i Synagoger og i Helligdommen, der, hvor alle Jøderne komme sammen, og i Løndom har jeg intet talt.
21. Hvorfor spørger du mig? Spørg dem, som have hørt, hvad jeg talte til dem; se, de vide, hvad jeg har sagt.«
22. Men som han sagde dette, gav en af Svendene, som stode hos, Jesus et Slag i Ansigtet og sagde: »Svarer du Ypperstepræsten saaledes?«
23. Jesus svarede ham: »Har jeg talt ilde, da bevis, at det er ondt: men har jeg talt ret, hvorfor slaar du mig da?«