8. De fattige have I jo altid hos eder; men mig have I ikke altid.«
9. En stor Skare af Jøderne fik nu at vide, at han var der; og de kom ikke for Jesu Skyld alene, men ogsaa for at se Lazarus, hvem han havde oprejst fra de døde.
10. Men Ypperstepræsterne raadsloge om ogsaa at slaa Lazarus ihjel:
11. thi for hans Skyld gik mange af Jøderne hen og troede paa Jesus.
12. Den følgende Dag, da den store Skare, som var kommen til Højtiden, hørte, at Jesus kom til Jerusalem,
13. toge de Palmegrene og gik ud imod ham og raabte: »Hosanna! velsignet være den, som kommer, i Herrens Navn, Israels Konge!«
14. Men Jesus fandt et ungt Æsel og satte sig derpaa, som der er skrevet:
15. »Frygt ikke, Zions Datter! se, din Konge kommer, siddende paa en Asenindes Føl.«
16. Dette forstode hans Disciple ikke først; men da Jesus var herliggjort, da kom de i Hu, at dette var skrevet om ham, og at de havde gjort dette for ham.
17. Skaren, som var med ham, vidnede nu, at han havde kaldt Lazarus frem fra Graven og oprejst ham fra de døde.
18. Det var ogsaa derfor, at Skaren gik ham i Møde, fordi de havde hørt, at han havde gjort dette Tegn.
19. Da sagde Farisæerne til hverandre: »I se, at I udrette ikke noget; se, Alverden gaar efter ham.«
20. Men der var nogle Grækere af dem, som plejede at gaa op for at tilbede paa Højtiden.
21. Disse gik nu til Filip, som var fra Bethsajda i Galilæa, og bade ham og sagde: »Herre! vi ønske at se Jesus.«
22. Filip kommer og siger det til Andreas, Andreas og Filip komme og sige det til Jesus.
23. Men Jesus svarede dem og sagde: »Timen er kommen, til at Menneskesønnen skal herliggøres.
24. Sandelig, sandelig, siger jeg eder, hvis ikke Hvedekornet falder i Jorden og dør, bliver det ene; men dersom det dør, bærer det megen Frugt.
25. Den, som elsker sit Liv, skal miste det; og den, som hader sit Liv i denne Verden, skal bevare det til et evigt Liv.