3. Da tog Maria et Pund af ægte, saare kostbar Nardussalve og salvede Jesu Fødder og tørrede hans Fødder med sit Haar; og Huset blev fuldt af Salvens Duft.
4. Da siger en af hans Disciple, Judas, Simons Søn, Iskariot, han, som siden forraadte ham:
5. »Hvorfor blev denne Salve ikke solgt for tre Hundrede Denarer og given til fattige?«
6. Men dette sagde han, ikke fordi han brød sig om de fattige, men fordi han var en Tyv og havde Pungen og bar, hvad der blev lagt deri.
7. Da sagde Jesus: »Lad hende med Fred, hun har jo bevaret den til min Begravelsesdag!
8. De fattige have I jo altid hos eder; men mig have I ikke altid.«
9. En stor Skare af Jøderne fik nu at vide, at han var der; og de kom ikke for Jesu Skyld alene, men ogsaa for at se Lazarus, hvem han havde oprejst fra de døde.
10. Men Ypperstepræsterne raadsloge om ogsaa at slaa Lazarus ihjel:
11. thi for hans Skyld gik mange af Jøderne hen og troede paa Jesus.
12. Den følgende Dag, da den store Skare, som var kommen til Højtiden, hørte, at Jesus kom til Jerusalem,
13. toge de Palmegrene og gik ud imod ham og raabte: »Hosanna! velsignet være den, som kommer, i Herrens Navn, Israels Konge!«
14. Men Jesus fandt et ungt Æsel og satte sig derpaa, som der er skrevet:
15. »Frygt ikke, Zions Datter! se, din Konge kommer, siddende paa en Asenindes Føl.«
16. Dette forstode hans Disciple ikke først; men da Jesus var herliggjort, da kom de i Hu, at dette var skrevet om ham, og at de havde gjort dette for ham.
17. Skaren, som var med ham, vidnede nu, at han havde kaldt Lazarus frem fra Graven og oprejst ham fra de døde.
18. Det var ogsaa derfor, at Skaren gik ham i Møde, fordi de havde hørt, at han havde gjort dette Tegn.
19. Da sagde Farisæerne til hverandre: »I se, at I udrette ikke noget; se, Alverden gaar efter ham.«
20. Men der var nogle Grækere af dem, som plejede at gaa op for at tilbede paa Højtiden.
21. Disse gik nu til Filip, som var fra Bethsajda i Galilæa, og bade ham og sagde: »Herre! vi ønske at se Jesus.«