6. Kommer jeg det i hu, så forferdes jeg, og mitt kjød gripes av skjelving.
7. Hvorfor blir de ugudelige i live, blir gamle og tiltar endog i velmakt?
8. De ser sine barn trives omkring sig, og sine efterkommere har de for sine øine.
9. Deres hus er sikre mot redsler, og Guds ris kommer ikke over dem.
10. Hans okse parrer sig og spiller ikke, hans ku kalver og kaster ikke i utide.
11. De slipper sine barn ut som småfeet, og deres smågutter hopper omkring.
12. De synger til tromme og citar, og de gleder sig ved fløitens lyd.
13. De lever sine dager i lykke, og i et øieblikk farer de ned til dødsriket.
14. Og dog sa de til Gud: Vik fra oss! Vi har ikke lyst til å kjenne dine veier.
15. Hvad er den Allmektige, at vi skulde tjene ham, og hvad gagn skulde vi ha av å vende oss til ham med bønn?
16. Ja*, men deres lykke står ikke i deres egen hånd. - **De ugudeliges tanker er langt fra mine tanker.
17. Hvor ofte utslukkes vel de ugudeliges lampe, og hvor ofte hender det at ulykke kommer over dem? Hvor ofte tildeler han dem vel smerter i sin vrede?
18. Hvor ofte blir de vel som strå for vinden, som agner stormen fører bort?
19. Men Gud* gjemmer hans straff til hans barn. - **Ja, men han burde straffe ham selv, så han fikk kjenne det.
20. Med egne øine burde han få se sin undergang, og av den Allmektiges vrede burde han få drikke selv.