Hebræerbrevet 3:1-11 Dansk Bibel 1907-1931 (DNKB)

1. Derfor, hellige Brødre, delagtige i en himmelsk Kaldelse! ser hen til vor Bekendelses Udsending og Ypperstepræst, Jesus,

2. der var tro imod den, som beskikkede ham, ligesom ogsaa Moses var det i hele hans Hus.

3. Thi han er kendt værdig til større Herlighed end Moses, i samme Maal som den, der har indrettet et Hus, har større Ære end Huset selv.

4. Thi hvert Hus indrettes af nogen; men den, som har indrettet alt, er Gud.

5. Og Moses var vel tro i hele hans Hus, som en Tjener, til Vidnesbyrd om, hvad der skulde tales;

6. men Kristus er det som en Søn over hans Hus; og hans Hus ere vi, saafremt vi fastholde Haabets Frimodighed og Ros urokket indtil Enden.

7. Derfor, som den Helligaand siger: »I Dag, naar I høre hans Røst,

8. da forhærder ikke eders Hjerter, som det skete i Forbitrelsen, paa Fristelsens Dag i Ørkenen,

9. hvor eders Fædre fristede mig ved at sætte mig paa Prøve, og de saa dog mine Gerninger i fyrretyve Aar.

10. Derfor harmedes jeg paa denne Slægt og sagde: De fare altid vild i Hjertet; men de kendte ikke mine Veje,

11. saa jeg svor i min Vrede: Sandelig, de skulle ikke gaa ind til min Hvile« —

Hebræerbrevet 3