3. Kommer de fangne i Hu, som vare I selv medfangne; dem, der lide ilde, som de, der ogsaa selv ere i et Legeme.
4. Ægteskabet være æret hos alle, og Ægtesengen ubesmittet; thi utugtige og Horkarle skal Gud dømme.
5. Eders Vandel være uden Pengegridskhed, nøjes med det, I have; thi han har selv sagt: »Jeg vil ingenlunde slippe dig og ingenlunde forlade dig,«
6. saa at vi kunne sige med frit Mod: »Herren er min Hjælper, jeg vil ikke frygte; hvad kan et Menneske gøre mig?«
7. Kommer eders Vejledere i Hu, som have forkyndt eder Guds Ord, og idet I betragte deres Vandrings Udgang, saa efterligner deres Tro!
8. Jesus Kristus er i Gaar og i Dag den samme, ja, til evig Tid.
9. Lader eder ikke lede vild af mange Haande og fremmede Lærdomme; thi det er godt, at Hjertet styrkes ved Naaden, ikke ved Spiser; thi deraf have de, som holdt sig dertil, ingen Nytte haft.
10. Vi have et Alter, hvorfra de, som tjene ved Tabernaklet, ikke have Ret til at spise.
11. Thi de Dyr, hvis Blod for Syndens Skyld bæres ind i Helligdommen af Ypperstepræsten, deres Kroppe opbrændes uden for Lejren.
12. Derfor led ogsaa Jesus uden for Porten, for at han kunde hellige Folket ved sit eget Blod.
13. Saa lader os da gaa ud til ham uden for Lejren, idet vi bære hans Forsmædelse;
14. thi her have vi ikke en blivende Stad, men vi søge den kommende.
15. Lader os da ved ham altid frembære Gud Lovprisnings Offer, det er: en Frugt af Læber, som bekende hans Navn.
16. Men glemmer ikke at gøre vel og at meddele; thi i saadanne Ofre har Gud Velbehag.