20. som han indviede os som en ny og levende Vej igennem Forhænget, det er hans Kød,
21. og efterdi vi have en stor Præst over Guds Hus:
22. saa lader os træde frem med et sandt Hjerte, i Troens fulde Forvisning, med Hjerterne ved Bestænkelsen rensede fra en ond Samvittighed, og Legemet tvættet med rent Vand;
23. lader os fastholde Haabets Bekendelse urokket; thi trofast er han, som gav Forjættelsen;
24. og lader os give Agt paa hverandre, saa vi opflamme hverandre til Kærlighed og gode Gerninger
25. og ikke forlade vor egen Forsamling, som nogle have for Skik, men formane hverandre, og det saa meget mere, som I se, at Dagen nærmer sig.
26. Thi Synde vi med Villie, efter at have modtaget Sandhedens Erkendelse, er der intet Offer mere tilbage for Synder,
27. men en frygtelig Forventelse at Dom og en brændende Nidkærhed, som skal fortære de genstridige.
28. Naar en har brudt med Mose Lov, dør han uden Barmhjertighed paa to eller tre Vidners Udsagn;
29. hvor meget værre Straf mene I da, at den skal agtes værd, som træder Guds Søn under Fod og agter Pagtens Blod, hvormed han blev helliget, for urent og forhaaner Naadens Aand?
30. Thi vi kende den, som har sagt: »Mig hører Hævnen til, jeg vil betale, siger Herren;« og fremdeles: »Herren skal dømme sit Folk.«
31. Det er frygteligt at falde i den levende Guds Hænder.
32. Men kommer de forrige Dage i Hu, i hvilke I, efter at I vare blevne oplyste, udholdt megen Kamp i Lidelser,
33. idet I dels selv ved Forhaanelser og Trængsler bleve et Skuespil, dels gjorde fælles Sag med dem, som fristede saadanne Kaar.