2. Naade være med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus!
3. Jeg takker min Gud, saa ofte jeg kommer eder i Hu,
4. idet jeg altid, i hver min Bøn, beder for eder alle med Glæde,
5. for eders Deltagelse i Evangeliet fra den første Dag indtil nu;
6. forvisset om dette, at han, som begyndte en god Gerning i eder, vil fuldføre den indtil Jesu Kristi Dag,
7. saaledes som det jo er ret for mig at mene dette om eder alle, efterdi jeg har eder i Hjertet baade under mine Lænker og under Evangeliets Forsvar og Stadfæstelse, fælles som I jo alle ere med mig om Naaden.
8. Thi Gud er mit Vidne, hvorledes jeg længes efter eder alle med Kristi Jesu inderlige Kærlighed.