3. Men Utugt og al Urenhed eller Havesyge bør end ikke nævnes iblandt eder, som det sømmer sig for hellige,
4. ej heller ublu Væsen eller daarlig Snak eller letfærdig Skæmt, hvilket er utilbørligt, men hellere Taksigelse.
5. Thi dette vide og erkende I, at ingen utugtig eller uren eller havesyg, hvilket er en Afgudsdyrker, har Arv i Kristi og Guds Rige.
6. Ingen bedrage eder med tomme Ord; thi for disse Ting kommer Guds Vrede over Genstridighedens Børn.
7. Derfor, bliver ikke meddelagtige med dem!
8. Thi I vare forhen Mørke, men nu ere I Lys i Herren; vandrer som Lysets Børn;
9. (Lysets Frugt viser sig jo i al Godhed og Retfærdighed og Sandhed,)
10. saa I prøve, hvad der er velbehageligt for Herren.
11. Og haver ikke Samfund med Mørkets ufrugtbare Gerninger. Men revser dem hellere;
12. thi hvad der lønligt bedrives af dem, er skammeligt endog at sige;
13. men alt dette bliver aabenbaret, naar det revses af Lyset. Thi alt det, som bliver aabenbaret, er Lys.
14. Derfor hedder det: »Vaagn op, du, som sover, og staa op fra de døde, og Kristus skal lyse for dig!«
15. Ser derfor nøje til, hvorledes I vandre, ikke som uvise, men som vise,
16. saa I købe den belejlige Tid, efterdi Dagene ere onde.
17. Derfor bliver ikke uforstandige, men skønner, hvad Herrens Villie er.
18. Og drikker eder ikke drukne i Vin, i hvilket der er Ryggesløshed, men lader eder fylde med Aanden,
19. saa I tale hverandre til med Psalmer og Lovsange og aandelige Viser og synge og spille i eders Hjerte for Herren
20. og altid sige Gud og Faderen Tak for alle Ting i vor Herres Jesu Kristi Navn
21. og underordne eder under hverandre i Kristi Frygt;
22. Hustruerne skulle underordne sig under deres egne Mænd, som under Herren;
23. thi en Mand er sin Hustrus Hoved, ligesom ogsaa Kristus er Menighedens Hoved. Han er sit Legemes Frelser.