Efeserbrevet 4:8-27 Dansk Bibel 1907-1931 (DNKB)

8. Derfor hedder det: »Da han opfor til det høje, bortførte han Fanger og gav Menneskene Gaver.«

9. Men dette: »Han opfor,« hvad er det, uden at han ogsaa nedfor til Jordens nedre Egne.

10. Han, som nedfor, han er ogsaa den, som opfor højt over alle. Himlene, for at han skulde fylde alle Ting.

11. Og han gav nogle som Apostle, andre som Profeter, andre som Evangelister, andre som Hyrder og Lærere,

12. til de helliges fuldkomne Beredelse, til en Tjenestegerning, til Kristi Legemes Opbyggelse,

13. indtil vi alle naa til Enheden i Troen paa og Erkendelsen af Guds Søn, til Mands Modenhed, til Kristi Fyldes Maal af Vækst,

14. for at vi ikke; mere skulle være umyndige, der omtumles og omdrives af enhver Lærdommens Vind, ved Menneskenes Tærningspil, ved Træskhed efter Vildfarelsens Rænkespind;

15. men for at vi, Sandheden tro i Kærlighed, skulle i alle Maader opvokse til ham, som er Hovedet, Kristus,

16. ud fra hvem hele Legemet, idet det sammenføjes og sammenknyttes ved ethvert hjælpende Bindeled i Forhold til hver enkelt Dels tilmaalte Virkekraft, fuldbyrder Legemets Vækst til Opbyggelse af sig selv i Kærlighed.

17. Dette siger jeg da og vidner i Herren, at I skulle ikke mere vandre, saaledes som Hedningerne vandre i deres Sinds Tomhed,

18. formørkede i deres Tanke, fremmedgjorte for Guds Liv som Følge af den Vankundighed, som er i dem paa Grund af deres Hjertes Forhærdelse,

19. de, som jo følesløse have hengivet sig til Uterligheden, til at øve al Urenhed i Havesyge.

20. Men I have ikke saaledes lært Kristus,

21. om I da have hørt om ham og ere blevne oplærte i ham, saaledes som Sandhed er i Jesus,

22. at I, hvad eders forrige Vandel angaar, skulle aflægge det gamle Menneske, som fordærves ved bedrageriske Begæringer,

23. men fornyes i eders Sinds Aand

24. og iføre eder det nye Menneske, som blev skabt efter Gud i Sandhedens Retfærdighed og Hellighed.

25. Derfor aflægger Løgnen og taler Sandhed, hver med sin Næste, efterdi vi ere hverandres Lemmer.

26. Blive I vrede, da synder ikke; lad ikke Solen gaa ned over eders Forbitrelse;

27. giver ikke heller Djævelen Rum!

Efeserbrevet 4