Efeserbrevet 4:17-24 Dansk Bibel 1907-1931 (DNKB)

17. Dette siger jeg da og vidner i Herren, at I skulle ikke mere vandre, saaledes som Hedningerne vandre i deres Sinds Tomhed,

18. formørkede i deres Tanke, fremmedgjorte for Guds Liv som Følge af den Vankundighed, som er i dem paa Grund af deres Hjertes Forhærdelse,

19. de, som jo følesløse have hengivet sig til Uterligheden, til at øve al Urenhed i Havesyge.

20. Men I have ikke saaledes lært Kristus,

21. om I da have hørt om ham og ere blevne oplærte i ham, saaledes som Sandhed er i Jesus,

22. at I, hvad eders forrige Vandel angaar, skulle aflægge det gamle Menneske, som fordærves ved bedrageriske Begæringer,

23. men fornyes i eders Sinds Aand

24. og iføre eder det nye Menneske, som blev skabt efter Gud i Sandhedens Retfærdighed og Hellighed.

Efeserbrevet 4