Apostlenes Gerninger 9:31-37 Dansk Bibel 1907-1931 (DNKB)

31. Saa havde da Menigheden Fred over hele Judæa og Galilæa og Samaria, og den opbyggedes og vandrede i Herrens Frygt, og ved den Helligaands Formaning voksede den.

32. Men det skete, medens Peter drog omkring alle Vegne, at han ogsaa kom ned til de hellige, som boede i Lydda.

33. Der fandt han en Mand ved Navn Æneas, som havde ligget otte Aar til Sengs og var værkbruden.

34. Og Peter sagde til ham: »Æneas! Jesus Kristus helbreder dig; staa op, og red selv din Seng!« Og han stod straks op.

35. Og alle Beboere af Lydda og Saron saa ham, og de omvendte sig til Herren.

36. Men i Joppe var der en Discipelinde ved Navn Tabitha, hvilket udlagt betyder Hind; hun var rig paa gode Gerninger og gav mange Almisser.

37. Men det skete i de Dage, at hun blev syg og døde. Da toede de hende og lagde hende i Salen ovenpaa.

Apostlenes Gerninger 9