25. Men han mente, at hans Brødre forstode, at Gud gav dem Frelse ved hans Haand; men de forstode det ikke.
26. Og den næste Dag viste han sig iblandt dem under en Strid og vilde forlige dem til at holde Fred, sigende: »I Mænd! I ere Brødre, hvorfor gøre I hinanden Uret?«
27. Men den, som gjorde sin Næste Uret, stødte ham fra sig og sagde: »Hvem har sat dig til Hersker og Dommer over os?
28. Vil du slaa mig ihjel, ligesom du i Gaar slog Ægypteren ihjel?«
29. Da flygtede Moses for denne Tales Skyld og boede som fremmed i Midians Land, hvor han avlede to Sønner.
30. Og efter fyrretyve Aars Forløb viste en Engel sig for ham i Sinai Bjergs Ørken i en Tornebusk, der stod i lys Lue.
31. Men da Moses saa det, undrede han sig over Synet, og da han gik hen for at betragte det, lød Herrens Røst til ham:
32. «Jeg er dine Fædres Gud, Abrahams og Isaks og Jakobs Gud.» Da bævede Moses og turde ikke se derhen.