19. Og jeg sagde: Herre! de vide selv, at jeg fængslede og piskede trindt om i Synagogerne dem, som troede paa dig,
20. og da dit Vidne Stefanus's Blod blev udgydt, stod ogsaa jeg hos og havde Behag deri og vogtede paa deres Klæder, som sloge ham ihjel.
21. Og han sagde til mig: Drag ud; thi jeg vil sende dig langt bort til Hedninger.«
22. Men de hørte paa ham indtil dette Ord, da opløftede de deres Røst og sagde: »Bort fra Jorden med en saadan! thi han bør ikke leve.«
23. Men da de skrege og reve Klæderne af sig og kastede Støv op i Luften,
24. befalede Krigsøversten, at han skulde føres ind i Borgen, og sagde, at man med Hudstrygning skulde forhøre ham, for at han kunde faa at vide, af hvad Aarsag de saaledes raabte imod ham.
25. Men da de havde udstrakt ham for Svøberne, sagde Paulus til den hosstaaende Høvedsmand: »Er det eder tilladt at hudstryge en romersk Mand, og det uden Dom?«
26. Men da Høvedsmanden hørte dette, gik han til Krigsøversten og meldte ham det og sagde: »Hvad er det, du et ved at gøre? denne Mand er jo en Romer.«
27. Men Krigsøversten gik hen og sagde til ham: »Sig mig, er du en Romer?« Han sagde: »Ja.«
28. Og Krigsøversten svarede: »Jeg har købt mig denne Borgerret for en stor Sum,« Men Paulus sagde: »Jeg er endog født dertil.«
29. Da trak de, som skulde til at forhøre ham, sig straks tilbage fra ham. Og da Krigsøversten fik at vide, at han var en Romer, blev ogsaa han bange, fordi han havde bundet ham.
30. Men den næste Dag, da han vilde have noget paalideligt at vide om, hvad han anklagedes for af Jøderne, løste han ham og befalede, at Ypperstepræsterne og hele Raadet skulde komme sammen, og han førte Paulus ned og stillede ham for dem.