8. Men der var mange Lamper i Salen ovenpaa, hvor vi vare samlede.
9. Og der sad i Vinduet en ung Mand ved Navn Eutykus; han faldt i en dyb Søvn, da Paulus fortsatte Samtalen saa længe, og overvældet af Søvnen styrtede han ned fra det tredje Stokværk og blev tagen død op.
10. Men Paulus gik ned og kastede sig over ham og omfavnede ham og sagde: »Larmer ikke; thi hans Sjæl er i ham.«
11. Men han gik op igen og brød Brødet og nød deraf og talte endnu længe med dem indtil Dagningen, og dermed drog han bort.
12. Men de bragte det unge Menneske levende op og vare ikke lidet trøstede.
13. Men vi gik forud til Skibet og sejlede til Assus og skulde derfra tage Paulus med; thi saaledes havde han bestemt det, da han selv vilde gaa til Fods.
14. Da han nu stødte til os i Assus, toge vi ham om Bord og kom til Mitylene.
15. Og vi sejlede derfra og kom den næste Dag lige udfor Kios; Dagen derpaa lagde vi til ved Samos og kom næste Dag til Milet.
16. Thi Paulus havde besluttet at sejle Efesus forbi, for at det ikke skulde hændes, at han blev opholdt i Asien; thi han hastede for at komme til Jerusalem paa Pinsedagen, om det var ham muligt.
17. Men fra Milet sendte han Bud til Efesus og lod Menighedens Ældste kalde til sig.
18. Og da de kom til ham, sagde han til dem: »I vide, hvorledes jeg færdedes iblandt eder den hele Tid igennem fra den første Dag, jeg kom til Asien,