1. Du derfor, mit Barn! bliv stærk ved Naaden i Kristus Jesus;
2. og hvad du har hørt af mig for mange Vidner, betro det til trofaste Mennesker, som kunne være dygtige ogsaa til at lære andre.
3. Vær med til at lide ondt som en god Kristi Jesu Stridsmand.
4. Ingen, som gør Krigstjeneste, indvikler sig i Livets Handeler for at han kan behage den, som tog ham i Sold.
5. Og ligesaa, naar nogen møder i Væddekamp, bliver han dog ikke bekranset, dersom han ikke kæmper lovmæssigt.
6. Den Bonde, som arbejder, bør først have Del i Frugterne.
7. Mærk, hvad jeg siger; Herren vil jo give dig Indsigt i alle Ting.
8. Kom Jesus Kristus i Hu, oprejst fra de døde, af Davids Sæd, efter mit Evangelium,
9. for hvilket jeg lider ondt lige indtil at være bunden som en Misdæder; men Guds Ord er ikke bundet.
10. Derfor udholder jeg alt for de udvalgtes Skyld, for at ogsaa de skulle faa Frelsen i Kristus Jesus med evig Herlighed.