6. som ogsaa gjorde os dygtige til at være en ny Pagts Tjenere, ikke Bogstavens, men Aandens; thi Bogstaven ihjelslaar, men Aanden levendegør.
7. Men naar Dødens Tjeneste, med Bogstaver indristet i Sten, fremtraadte i Herlighed, saa at Israels Børn ikke kunde fæste Øjet paa Moses's Ansigt paa Grund af hans Ansigts Herlighed, som dog forsvandt,
8. hvorledes skal da ikke Aandens Tjeneste end mere være i Herlighed?
9. Thi naar Fordømmelsens Tjeneste havde Herlighed, er meget mere Retfærdighedens Tjeneste rig paa Herlighed.
10. Ja, det herlige er jo i dette Tilfælde endog uden Herlighed i Sammenligning med den endnu større Herlighed.
11. Thi naar det, der forsvandt, fremtraadte med Herlighed, da skal meget mere det, der bliver, være i Herlighed.