1 Timotheusbrev 5:9-22 Dansk Bibel 1907-1931 (DNKB)

9. En Enke kan udnævnes naar hun er ikke yngre end tresindstyve Aar, har været een Mands Hustru,

10. har Vidnesbyrd for gode Gerninger, har opfostret Børn, har vist Gæstfrihed, har toet helliges Fødder, har hjulpet nødlidende, har lagt sig efter al god Gerning.

11. Men afvis unge Enker; thi naar de i kødelig Attraa gøre Oprør imod Kristus, ville de giftes

12. og have saa den Dom, at de have sveget deres første Tro.

13. Tilmed lære de, idet de løbe omkring i Husene, at være ørkesløse, og ikke alene ørkesløse, men ogsaa at være sladderagtige og blande sig i uvedkommende Ting, idet de tale, hvad der er utilbørligt.

14. Derfor vil jeg, at unge Enker skulle giftes, føde Børn, styre Hus, ingen Anledning give Modstanderen til slet Omtale.

15. Thi allerede have nogle vendt sig bort efter Satan.

16. Dersom nogen troende Kvinde har Enker, da lad hende hjælpe dem, og lad ikke Menigheden bebyrdes, for at den kan hjælpe de virkelige Enker.

17. De Ældste, som ere gode Forstandere, skal man holde dobbelt Ære værd, mest dem, som arbejde i Tale og Undervisning.

18. Thi Skriften siger: »Du maa ikke binde Munden til paa en Okse, som tærsker;« og: »Arbejderen er sin Løn værd.«

19. Tag ikke imod noget Klagemaal imod en Ældste, uden efter to eller tre Vidner.

20. Dem, som Synde, irettesæt dem for alles Aasyn, for at ogsaa de andre maa have Frygt.

21. Jeg besværger dig for Guds og Kristi Jesu og de udvalgte Engles Aasyn, at du vogter paa dette uden Partiskhed, saa du intet gør efter Tilbøjelighed.

22. Vær ikke hastig til at lægge Hænder paa nogen, og gør dig ikke delagtig i andres Synder; hold dig selv ren!

1 Timotheusbrev 5