Zakarias 7:1-7 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

1. Den fjerde dag i den niende måned i kong Dareiosʼ fjerde regeringsår talte Herren igen til mig.

2. Lederne i Betel havde sendt en delegation til templet i Jerusalem, anført af Sarezer og Regem-Melek.

3. De kom for at spørge præsterne og profeterne dér, om man fortsat skulle overholde den årlige sørge- og fastedag i den femte måned.

4. Da gav Herren, den Almægtige, mig følgende budskab til præsterne og hele folket:

5. “Når I har fastet og sørget i den femte og syvende måned i de sidste 70 år, er det virkelig mig I har fastet for?

6. Og når I spiser offermåltiderne, tænker I så ikke kun på at spise og drikke?

7. Ved I ikke, at profeterne advarede imod den slags hykleri allerede for længe siden, da Jerusalem og dens forstæder tillige med de vestlige bakkeskråninger og Negev endnu var beboet, og der var fred i landet?

Zakarias 7