8. I løbet af en måned skaffede jeg tre onde hyrder af vejen. Men fårene brød sig ikke om mig, så jeg mistede tålmodigheden med dem.
9. Så sagde jeg: “Jeg vil ikke være hyrde for jer længere. Det kan godt være, I bliver dræbt af vilde dyr, men det er der ikke noget at gøre ved. Og de overlevende kan få lov at angribe hinanden.”
10. Derpå tog jeg den stav, jeg havde kaldt Barmhjertighed, og brækkede den midt over for at vise, at jeg ikke længere ville beskytte dem mod de fremmede nationer.
11. Så var det job forbi. Men fårenes ejere, som havde overværet dramaet, forstod godt, at det var et budskab fra Herren.
12. Da sagde jeg til dem: “Hvis I synes, så giv mig min løn. Hvis I ikke vil betale, så lad være!” Så betalte de mig 30 sølvstykker.