32. Alligevel blev de ved med at synde,til trods for hans mægtige undere.
33. Derfor dræbte han folk i deres bedste alder,de blev alle grebet af rædsel.
34. Når han dræbte en stor del af dem,søgte resten tilbage til ham.De angrede og vendte sig igen til Gud.
35. Så huskede de, at Gud var deres redning,den almægtige Gud var deres befrier.
36. Men de dyrkede kun Gud med deres ord,deres lovprisning var ikke andet end løgn.
37. Deres hjerter var langt fra Gud,de holdt ikke fast ved hans pagt.
38. Alligevel var Gud barmhjertig,han tilgav deres synd og udslettede dem ikke.Ofte holdt han sin vrede tilbage,lod ikke sit raseri få frit løb.
39. Han vidste jo, at de kun var mennesker,de var som et vindpust, der farer forbi.
40. Hvor ofte gjorde de ikke oprør i ørkenen?De vakte hans vrede og voldte ham sorg.
41. De provokerede deres Gud gang på gang,de var ulydige mod Israels Herre.
42. De glemte hans underfulde kraft,som befriede dem fra fjendens tyranni.
43. De glemte, hvordan han sendte plager over egypterne,gjorde mægtige undere på Zoans slette.
44. Han forvandlede floderne til blod,så vandet ikke kunne drikkes.
45. Han sendte insekter, som stak dem,et mylder af frøer, som ødelagde deres land.
46. Han gav deres afgrøde til græshopperne,hele deres høst blev ædt op.
47. Han ødelagde deres vinstokke med hagl,deres figentræer med den iskolde regn.
48. Deres kvæg bukkede under for haglene,deres får blev ramt af lynene.